banner

De mest almindelige spørgmål og svar:

Makawijo Automotive vil ikke blot være din foretrukne leverandør, vi stiller også vores viden til rådighed for dig så du kan få svar på de spørgsmål om dæk og hjul der gør dig utryg. Derfor har vi oprettet denne side med de mest almindelige spørgsmål fra vore kunder og bil ejere i almindelighed. Du kan i vores Makawijo bibel finde uddybende beskrivelser af mere specifikke problemstillinger, Hvis du ikke får svar kan du kigge i den.

  • Hvad skal lufttrykket i mine dæk være ?

Svar: Bilfabrikantens anbefalinger er altid en god rettesnor. Du finder de anbefalede dæktryk på bagsiden af brændstof dækslet eller på dørstolpen i førersiden. Du kan også finde dem i din instruktionsbog til bilen. Men - når du efterfylder luft i dækkene, skal du være opmærksom på, at dine dæk hele tiden taber en smule af lufttrykket. Det anbefales at fylde 0,1 Bar mere i end hvad instruktionsbogen angiver, fordi lufttrykket med tiden falder til det anbefalede alligevel. Betragt bilfabrikantens angivelse som et anbefalet gennemsnit. Er lufttrykket altid indenfor +/- 0,1 Bar kører du med optimalt lufttryk i dine dæk og får alle fordelene. Husk desuden, at der kræves et højere tryk hvis bilen lastes med flere personer eller bagage.

  • Hvordan måler jeg mit dæktryk?

Svar: Dæktryk skal måles på kolde dæk, dvs. hjemme og før afgang. Når man kører varmes dækkene op og trykket stiger en smule, derfor dur det ikke at måle trykket på tankstationen, efter kørsel. Man bør foretage målingerne regelmæssigt - gerne hver 14. dag, og med et instrument der måler ens fra gang til gang, derfor anbefaler Makawijo at man anskaffer sig en god digital dæktryk måler. De fåes i mange udformninger og kvaliteter - dog ikke alle er lige præcise. Uanset hvilken man køber er man dog bedre stillet end hvis man ingen har. En god digital dæktryk måler kan fås fra 99 Dkr. (eks. Makawijo's Dæktryk Måler) og holder i årevis.

  • Hvornår skal mine dæk skiftes ud?

Svar: Dæk holder ikke evigt, slet ikke. Gummi er et naturprodukt der nedbrydes af UV-lys fra solen og ozon fra bilens elektriske dele. Gamle dæk bliver grå og får små revner i overfladen der langsomt bliver dybere. Dækfabrikanterne anbefaler, at man udskifter til nye dæk hvert 5 år, uanset hvor slidte dækkene er. Dansk lovgivning kræver blot minimum 1,6 mm dæk mønster så kører man kun lidt går der mange år før mønstret er slidt helt derned. Men - der er noget du selv kan gøre! Hvis du jævnligt, og gerne helt fra dækket er nyt, behandler dækket med et godt dækpleje middel, kan du køre forsvarligt på dækket længere end de 5 år, uden at dækket bliver grimt, gråt og sprukkent.- og lad så være med at slide dækket helt ned. Selv med slidmønster under 4 mm har dækket markant ringere egenskaber på våd vej så lad være med at tage chancen.

  • Hvilke dæk skal jeg vælge til min bil?

Svar: Bilfabrikantens anbefalinger er ofte gode at følge. De dæk der her anbefales er dem bilen er justeret til at køre på. Dvs. hjulophæng, fjedre og støddæmpere er afpasset til netop de dækstørrelser og typer. De fleste har prøvet at skifter dækfabrikat og derefter oplevet ændringer i støjniveau, køreegenskaber eller holdbarhed. Makawijo tilråder, at man læser seneste dæktest fra eks. FDM før man bestemmer sig. Hold i den sammenhæng øje med hvilken dæktype (sommer/Vinter/Helårs) der testes og hvilken dækstørrelse testen undersøger. Vælger man dæk og fælgstørrelse der afviger fra hvad bilen er "født" med må man påregne ændrede køreegenskaber og komfort.

  • Hvor mange mm mønster det forsvarligt at køre med?

Svar: Lovgivningen foreskriver minimum 1,6 mm, men det er under den mønsterdybde hvor dækkets evne til at lede vand væk ændres. Faktisk anbefaler dækbranchen at man udskifter især vinterdæk når mønsterdybden er under 5 mm. I Sverige er der krav om vinterdæk med minimum 3mm mønster fra 1/12-31/3 når der er vinterføre og i Norge kræves der mindst 3 mm mønsterdybde i vinterdæk når der er vinterføre samt at snekæder medbringes. I Tyskland kræves der nu også vinterdæk i is- og sneglat føre, det er altså vejret og ikke datoen der bestemmer. De tyske myndigheder betragter vinterdæk med under 4 mm mønster som sommerdæk og derfor ulovlige i Tyskland i glat føre. Derfor anbefales det at man anskaffer sig en ordentlig dæk mønsterdybde måler så man selv kan måle efter før man kører til udlandet.

  • Hvordan får jeg mest muligt ud af mine dæk?

Svar: Først og fremmest bør du som bilist være opmærksom på dine dæk. De er din eneste kontakt med vejbanen og deres tilstand afgør bremselængde, vejgreb, rullemodstand og komfort mere end noget andet i bilen. Makawijo anbefaler at du selv tjekker dækkenes lufttryk regelmæssig, dvs. hver 14 dag,og samtidig måler mønsterdybden. På den måde kan du holde øje med om dækkene slides jævnt og tage forholdsregler hvis det ikke er tilfældet. Skævt slidte dæk bliver hurtigt ubrugelige, så opdages det tidligt kan der spares mange penge. Med en god pålidelig dæktryk måler og en dæk mønsterdybde måler er man rigtig godt rustet. Husk på, at en smule mere opmærksomhed på dækkene giver dig markant bedre sikkerhed i form af bedre køreegenskaber og sparer dig for mange ærgrelser og udgifter i længden.






© Copyright Makawijo